Betingelser
1. Betaling
- Behandlinger afregnes umiddelbart efter endt behandling, medmindre andet er aftalt skriftligt.
- Vi modtager MobilePay, kontant betaling og betalingskort.
- Ved køb af kurforløb eller pakkeløsninger betales det fulde beløb ved første behandling, medmindre anden skriftlig aftale foreligger.
2. Afbud og udeblivelser
- Afbud skal meddeles senest 24 timer før den aftalte tid.
- Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves et gebyr på 650 kr., uanset årsag, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
- Afbud kan meddeles via SMS, telefon eller e-mail.
- Gentagne udeblivelser kan medføre, at Skingevity Klinik forbeholder sig retten til at afvise fremtidige bookinganmodninger.
3. Klientens oplysningspligt
For at sikre korrekt behandling og minimere risiko for komplikationer, er du som klient forpligtet til at oplyse om:
- Relevante helbredsforhold, herunder kroniske sygdomme, allergier og medicinforbrug
- Graviditet eller amning
- Tidligere kosmetiske behandlinger eller kirurgiske indgreb
- Ændringer i helbredstilstand efter tidligere behandlinger
Manglende eller urigtige oplysninger kan have betydning for behandlingsresultatet og kan fritage klinikken for ansvar.
4. Før- og efterbehandling
- Du forpligter dig til at følge Skingevity Clinics skriftlige og mundtlige før- og efterbehandlingsvejledninger.
- Manglende efterlevelse kan påvirke resultatet og medføre øget risiko for komplikationer
5. Ansvarsfraskrivelse
- Alle behandlinger udføres af autoriserede og erfarne behandlere i overensstemmelse med Sundhedsloven og Bekendtgørelse om kosmetisk behandling.
- Resultater kan variere individuelt og afhænger af hudens tilstand, helingsrespons og klientens livsstil.
- Skingevity Clinic kan ikke garantere specifikke resultater.
- Klinikken fraskriver sig ansvar for komplikationer, der opstår, hvis behandlingsvejledninger ikke følges, eller hvis klienten har undladt at oplyse væsentlige helbredsoplysninger.
6. Databeskyttelse og fortrolighed
- Hos Skingevity Clinic respekterer vi fuldt ud vores klienters privatliv og behandler alle oplysninger med højeste grad af fortrolighed.
- Vi videregiver aldrig dine oplysninger til tredjepart uden dit samtykke, medmindre det er påkrævet i henhold til lovgivning.
- Dine helbredsoplysninger registreres og opbevares i sikre, krypterede journalsystemer, som lever op til kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Vi er forpligtet til at beskytte dine data i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og Sundhedsloven.
- Alle personlige og helbredsrelaterede oplysninger, du deler med os, opbevares sikkert og tilgås kun af autoriseret personale i det omfang, det er nødvendigt for at kunne udføre din behandling.
7. Juridiske forhold
- Skingevity Clinic er registreret og godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Klinikken følger gældende dansk lovgivning, herunder Sundhedsloven, Lov om autorisation af sundhedspersoner og Bekendtgørelse om kosmetisk behandling.
- Eventuelle uenigheder eller retlige spørgsmål afgøres efter dansk ret med Byretten i København som værneting.
8. Styrelsen for Patientsikkerhed
- Hos Skingevity prioriterer vi din sikkerhed og tryghed. Derfor er vi registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed og lever op til alle krav om faglighed, hygiejne og ansvarlig journalføring.
- Vi har en speciallæge tilknyttet, og dine oplysninger bliver altid behandlet fortroligt og i overensstemmelse med GDPR-loven.